lørdag den 24. december 2011

GLÆDELIG JUL !!!! ♥

IIHH, HVOR JEG DOG GLÆDER MIG TIL I DAG!
Jeg glæder mig til at være samlet med hele min familie, spise mig alt for mæt i and, flæskesteg, kartofler, brun sovs, rødkål, risalamande, konfekt osv - osv, hygge ved pejsen, spille pakkeleg, danse rundt om juletræet og pakke gaver op. Hvorfor holder vi ikke jul flere gange om året?
Måske er det meget fint. Det at det kun er én gang om året, gør vel at vi glæder os mere til denne hjerternes dag!

Jeg har egentlig ikke rigtig været i julestemning, denne december, men NU glæder jeg mig som et lille barn.
Jeg har tjek på alle mine gaver, og har stadig ting og sager jeg gerne vil nå for at glæde andre.
Nu skal jeg spise risengrød med kanelsukker og en smørklat, sammen med min søster, mens vi synger "Det er risengrød.." i kor. hæhæ.. Skørt!
Kl. 16.00, skal jeg se Disney Juleshow, som jo er traditionen!
Og så kører vi ind mod København, så vi kan holde et ordentligt brag af en julefest!

Håber at I nyder dagen i dag, sammen med alle de mennesker I elsker.
Jule-kys fra mig! 

Ingen kommentarer: