onsdag den 29. august 2012

ONSDAG


Jeg har haft så skidt en dag, at ikke engang 'skidt' kan gøre det. Ja. Nu skriver jeg det.
Egentlig havde jeg lidt (ubevidst) lovet mig selv, at der ikke skulle være plads til negativ energi på min blog. Specielt ikke, når jeg går efter den teori, at hvis man sender noget godt ud, får man noget godt igen. Altså,- hvis du brokker dig, og er negativ- ja, så kan du godt være klar på at få en helt bunke negative ting lige i hovedet igen.
Det er ikke sikkert, at der er særlig mange, som forstår denne teori- men det er kort og enkelt bare endnu en finurlig måde, at se livet på.
Men, back on track- jeg har besluttet mig for, at der også skal være plads til de mindre gode ting på min blog. For helt ærligt.. Lad os indrømme det- det er de færreste, som ikke har en lorte-dag af og til. 
Alle vil så gerne vise omverden, at de har det fantastisk- og det er da klart. Mennesket stræber efter succes. Mennesket vil gerne accepteres og beundres. Og hvis ikke det er dét, så er der sikkert en anden grund. Nu skal jeg jo også passe på, at jeg ikke maler det hele sort og hvidt. Vi mennesker er jo forskellige. Men jeg vil nu stadig påstå, at de fleste mennesker ikke tør' vise omverden, når de ikke er totalt på toppen. Det er nemlig "svagt"- det er i hvert fald hvad samfundet har været med til at lære os. Og det vil jeg ikke være med til! Så fra nu af, er der også plads til de mindre gode ting på min blog. For sådan er livet. Fyldt med gode og dårlige stunder.
Måske er alt dette et kæmpe rod, og måske giver det ikke den største mening for mange,- og vi kan endda gå så langt, og sige, at dette er helt ligegyldigt. Men jeg går rundt med så utroligt meget i mit hoved (!!!!) så måske er det meget fornuftigt at få det skrevet ned, engang imellem. -Bare endnu én af mine teorier. 
Det korte af det lange- jeg har haft en rigtig møg dag, men jeg er sikker på, at i morgen bliver meget bedre (jeg krydser mine fingre). 
Jeg har det i hvert fald, overraksende, meget bedre nu. :)


1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hvor sandt-og klogt.!